Her i dette forum vises det der indkommer fra medlemmerne.

Det er altid rigtigt godt, hvis der kommer ris,ros og gode forslag til en bestyrelse.

I dette forum lægger vi de indkomne bemærkninger fra vores medlemmer, og vores svar til eventuelle spørgsmål.


Mail modtaget lørdag den 26-10-2024 kl. 13:50


fra

Alexandra Gamst



Vil bare sige tak for jeres gode og store arbejde. 

 

Sendt fra min iPhone


Tak for

Indlæg fra Hanne Rasmussen 29-07-2019

Ok... Jeg vil mene at I bør dementerer at I har et samarbejde med Asserbos Erhvervs-og Kulturforening som fremgår i Nyhedsbrev februar 2019

Jeg har mailet med John Appelquist som har meddelt mig, at de har deres egen forening og intet samarbejde har med andre foreninger således heller ikke med Asserbo Borgerforening. Det har I ikke meddelt her på jeres nyhedsbrev.

Jeg synes også at I bør ændre navnet Asserbo Borgerforening.

Det I foretager jer pt. har INTET med Asserbo Borgerforening at gøre.

I trækker gæster ind i foreningen som intet har med borgerne at gøre samtidig med at I pludselig drager Menighedspleje ind, hvilket INTET har med borgerforeningen at gøre Reelt..Meld nu ud, hvad jeres intentioner med Borgerforeningen er.

Der er nok flere der ønsker en nærmere forklaring

Med venlig hilsen Hanne Hilslev Rasmussen medlem nr. 1060

Svar på Hanne Rasmussens indlæg den 29-07-2019

Hej Hanne

Tak for dit indlæg.

Vi er meget glade for både ris og ros, så vi kan forholde os til det.
Dit indlæg er så ris, og det kræver naturligvis et svar fra Bestyrelsen.

Omkring dementi på hvad vi skriver på vores nyhedsbrev !

Mener ikke at vi skal dementere, det som vi allerede har meldt ud, for der er intet forkert i det.

Samarbejde med andre foreninger, er ikke nogen dårlig ide, når der er tale om arrangementer, af samme karakter, og tidspunkt.

Samarbejdet med Asserbo Erhverv og Kulturforening vedrørende fastelavn, var da helt klart en god ting.

Vi var med til at skabe rammerne for et rigtigt godt arrangement hvor der var over 200 personer.
Normalt holder Borgerforeningen selv dette fastelavnsarrangement, men vi var enige om, at det aldrig ville blive en succes, når der samtidig var et andet fastelavnsarrangement 200 meter fra det sted vi normalt havde vores arrangement.

Omkring samarbejde, med Asserbo Erhverv og Kulturforening, er det ikke, som du skriver et permanent samarbejde.
Det aftales fra gang til gang, når vi har arrangementer, af lignende karakter på samme dato.

Samarbejdet, som nævnes med Melby Menighedspleje, var ligeledes at samarbejde, med udgangspunkt i et arrangement, med fælles interesser, og i dette tilfælde vores tur på Arresø med M/S Frederikke.
Denne tur måtte vi desværre aflyse, grundet for lidt tilmeldinger.

Navnet Asserbo Borgerforening, kan vi ikke bare ændre, det skal ændres på en generalforsamling, hvor der skal stilles forslag, men hvorfor skal vi ændre det.

Hvis Asserbo Borgerforening, også skal være en forening i fremtiden, er det nødvendigt, med nye tiltag, samtidig med at vi bevarer, de tiltag som altid har været i foreningen, og som medlemmerne efterspørger.

Vi skulle meget gerne have ny tilførsel af medlemmer, herunder familier med børn, derfor synes vi selv at mange af de nye tiltag, er nødvendige, hvis foreningen skal overleve.

Det er ligeledes nødvendigt at invitere ”gæster” til vores arrangementer, hvis vi økonomisk skal have mulighed for at gennemføre diverse arrangementer.
Der har så vidt jeg er orienteret altid været mulighed for at ”gæster” kunne deltage i Borgerforeningens arrangementer, det nye er måske, at nu betaler ”gæsterne” for det de deltager i og her er det værd at notere sig, at ”gæster” ikke belaster foreningens økonomi, da de altid betaler den fulde pris for arrangementet, i modsætning til foreningens medlemmer, hvor der ydes et tilskud.

Omkring turen på Arresø, var 12 af de 21 tilmeldte, ikke medlem af Asserbo Borgerforening, men de var med til at gøre at vi måske havde mulighed for at gennemføre arrangementet.
Måske kunne vi så herigennem få nye medlemmer.

Så et dementi nej.
Vi beklager hvis vi har givet det indtryk, at vi har en fast aftale med andre foreninger.
Det har vi ikke, men vi samarbejder fra arrangement til arrangement hvis det er til gavn for Asserbo Borgerforening.

At vores arrangementer intet har med Borgerforeningen at gøre, må du uddybe nærmere, så vi kan forholde os til det,
Er der et specifik arrangement du henviser til ?

Vores intentioner med at gå ind i Borgerforeningens bestyrelse, er helt klart, at fastholde det som mange efterspørger, så som Banko og Harmonika aftener, men også skabe nye arrangementer, som teaterarrangementer, sejlture på Arresø, Børnebanko og lignende, og hvis du ikke mener det er i Borgerforeningens interesse, skulle du måske selv stille op til en bestyrelsespost, og den vej være med til at påvirke de arrangementer der afholdes.

Vi har også gjort et stort arbejde, med at opdatere vores medlemsliste, og som et vigtigt punkt, fået mailadresser på de som har en. - Det sparer en utrolig stor mængde porte, samt arbejde med at omdele nyhedsbrevene.

Også en hjemmeside, har vi fået op at køre, så man kan holde sig opdateret på hvad der sker i foreningen, så hurtigt det er muligt.
Også muligheden for at tilmelde sig arrangementer på hjemmesiden.

Du har jo selv benyttet hjemmesiden til at skrive din frustration over bestyrelsens arbejde, ovenikøbet, så alle der benytter hjemmesiden kan se det, og ikke bare høre om spørgsmål og svar.

Sidste nye skud på vores informationsplatform, er en Facebook gruppe for foreningens medlemmer.

Så vores intentioner med Asserbo Borgerforening er at bevare, men også udvikle foreningen.

Håber du er tilfreds med forslaget, samt at du kommer med gode ideer til arrangementer.

Dette svar er udarbejdet i samarbejde med den øvrige bestyrelse på bestyrelsesmøde mandag den 5 august 2019

Venlig hilsen

Stig Dencker

Webmaster

Hej Kim og Yvonne

Først tak for det meget flotte arrangement som i stillede på benene i søndags - Flot gået 😀😀

Vi håber, at rygtet om de fine arrangementer breder sig i lokalområdet så det betyder at foreningen får flere medlemmer.
Det fortjener I.

KH
Dennis og Marianne