Der deltog ikke mindre end 72 glade medlemmer og gæster den første hverdag efter en kold og våd påskeuge.
Og alle var med til at sprede glæde og varme på denne super dejlige Bankoaften.
-
Borgerforeningen havde også forbedret reservation af pladser, så store grupper (4 og derover) blev placeret ved samme bord.
Derfor er det også vigtigt vi modtager navne på alle deltagere - også når man tilmelder en gruppe.
-
Borgerforeningen havde arrangeret sig med en ny opråber, som var den nye mand i bestyrelsen - Thomas Lind.
Og der var mange der var glade for det for han trak de bedste numre (de vandt) mens andre hellere vil have Kim tilbage fordi de tabte.
En rigtig god bankoaften som alle forhåbentlig var tilfredse med.